Virtuel undervisning for Skibsassistenter og HF Søfartselever

Svendborg Søfartsskole har i den forgangne uge haft travlt med at få skolens undervisere godt rustet til at kunne udføre virtuel undervisning. Håbet er, at vi kan gennemføre så meget som muligt af den teoretiske undervisning virtuelt så når både samfundet og herunder Svendborg Søfartsskole åbner op igen, så skal der undervises i så meget praktisk undervisning som overhovedet muligt.

Derfor er der også i denne uge sendt en mail ud til alle tilmeldte skibsassistenter med diverse oplysninger om hvordan de logger ind på skolens virtuelle undervisningsplatform.

HF-Søfartseleverne er begyndt deres undervisning virtuelt og det er vi alle ret godt tilfredse med.

Så hvis du er tilmeldt forløbet som skibsassistent og ikke har modtaget informationsmail, skal du kontakte skolen hurtigst mulig via telefon (6221 0484) eller mail (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.). Så hjælper vi derfra.

Vi glæder os til at komme i gang for alvor og til at se jer virtuelt, men mest til at vi kan tage imod her på skolen.

Venlige Hilsner

Svendborg Søfartsskole

Svendborg Søfartsskole - Overgade 6 - 5700 Svendborg - info@svesoef.dk - Tlf: +45 6221 0484


WebBureau ITTP