Svendborg Søfartsskole søger Maskinmester/dualofficer
Svendborg Søfartsskole søger en maskinmester/dualofficer til at undervise med start den 27. juli 2020.
Svendborg Søfartsskole er en kostskole med ca. 150 elever. Skolen udbyder de indledende og afsluttende emner af skibsassistentuddannelsen på 2 årlige kurser á 20 ugers varighed og den 3-årige HF-Søfartsuddannelse. Skolen har desuden en omfattende kursusvirksomhed indenfor STCW brand og søsikkerhed.
Du skal primært undervise i og have interesse for fagene: Hydraulik, køleteknik, pneumatik, skibsvedligeholdelse, værkstedsteknik, svejsning, teknisk dokumentation, motorlære, reparation og vedligeholdelse af motorer. Alt på grundlæggende værkstedsskoleniveau.
Du
- Har maskinmester-/dualofficereksamen
- Har lyst til at prøve kræfter med undervisning.
- Er god til at samarbejde.
- Er loyal over for skolens værdier.
- Har mindst 2 års sejladserfaring som maskinmester/dualofficer og meget gerne med dokumentation for tankskibserfaringer som seniorofficer.
- Har erfaring med motorer i småbåde.
- Er praktisk handlingsorienteret og en god håndværker
Vi tilbyder
- Et spændende job med udfordring.
- Overenskomstmæssig løn.
- En meget varieret hverdag.
- Muligheden for at præge fremtiden menige søfolk
Yderligere informationer fås ved henvendelse til skolen.
Skriftlig ansøgning inden den 1. juni 2020, til forstander Jens Frederiksen.